OMSORG INDTIL DØDEN

 Ja til aktiv livshjælp indtil døden – nej til aktiv dødshjælp

 af blandt andet følgende grunde:

1. SELVBESTEMMELSE:                                                                                     Vi går ikke ind for uindskrænket selvbestemmelse og ønsker ikke at leve i et samfund, hvor alt er tilladt. Ethvert samfund har brug for love til at beskytte de svage. Hvis aktiv dødshjælp lovliggøres, vil det ikke kun have konsekvenser for tilhængerne heraf. Det vil også lægge et pres på dem, der er afhængige af andre og føler sig til besvær - et pres om at bede om aktiv dødshjælp. 61 % af dem, der i staten Washington i 2013 fik hjælp til selvmord begrundede det blandt andet med frygten for at være en byrde for familie, venner eller plejepersonale. Det tilsvarende tal for staten Oregon var 49 %. (Se fakta ark). Vi vil i stedet fastholde ”retten til at være til besvær”.

2. ØKONOMI:                                                                                                 Palliativ (lindrende) behandling og kemoterapi til behandling af kræftsyge er meget dyrere end medicin til aktiv dødshjælp. Mange vil derfor af økonomiske grunde kunne føle sig presset til at bede om aktiv dødshjælp. 13 % af dem, der i staten Washington i 2013 fik hjælp til selvmord begrundede det blandt andet med økonomien. Det tilsvarende tal for staten Oregon var 6 %. (Se fakta ark). Aktiv dødshjælp skal ikke indføres, for at staten skal spare penge!

3. LIVSKVALITET:                                                                                           Livskvalitet er meget svær at vurdere - både på egne vegne og på andres vegne. Livskvaliteten kan veksle - jævnfør eksemplerne på, at mennesker på et tidspunkt har ønsket at dø; men når de så har fået en bedre hjælp og behandling, så er livet atter blevet værd at leve for dem. Aktiv dødshjælp er uigenkaldelig. Den kan ikke gøres om og rummer derfor også muligheden for fejl.

4. VÆRDIGHED:                                                                                             Der er ikke noget uværdigt ved at være afhængig af andre. Det er et vilkår ved livet, både når vi fødes og når vi dør, men også for mange handicappede. Handicappede er ikke uværdige, og deres liv skal ikke devalueres. Derimod kan der være uværdige livsomstændigheder, som naturligvis må bekæmpes. Det skal bare ikke gøres ved at slå mennesket ihjel.

5. LIDELSE:                                                                                                     Lidelse skal ikke behandles ved at slå den lidende ihjel, men ved at hjælpe ham eller hende så langt og så godt som overhovedet muligt. Man må bruge og styrke den gode palliative behandling, som vi har allerede i dag. Denne omfatter også den nødvendige smertebehandling i tilstrækkelige doser, selv om dette i nogle tilfælde kan afkorte den sidste del af livet lidt.

Nedenstående nøglepersoner og meningsdannere underskriver på egne vegne og tegner derfor ikke nødvendigvis hele deres organisation:

Ester Larsen, tidligere sundhedsminister og tidligere næstformand i Etisk Råd

Jakob Axel Nielsen, tidligere sundhedsminister

Birgitte Josefsen, formand for Folketingets udvalg vedr. Etisk Råd for Venstre

Thyra Frank, medlem af sundhedsudvalget for Liberal Alliance

Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti

Özlem Cekic, sundhedsordfører for SF

Ole Hartling, ledende overlæge, tidligere formand for Etisk Råd

Ellen Kappelgaard, klinikchef Psykiatrisk Center Bornholm, tidligere medlem af Etisk Råd

Peter Øhrstrøm, professor, tidligere medlem af Etisk Råd

Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden

Lone Møller, formand for Spastikerforeningen

Sytter Kristensen, formand for Landsforeningen LEV

Johannes Flensted-Jensen, formand for Danmarks Lungeforening

Marianne Nord Hansen, formand for Foreningen for Kræftbehandlede med Senfølger

Lise Møller, formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg

Bruno Melgaard, formand for Praktiserende Lægers Organisation

Tove Vejlgaard, formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin

Bodil Abild Jespersen, næstformand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin

Henrik Larsen, kasserer for Dansk Selskab for Palliativ Medicin

Torben Strodl Andersen, medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Palliativ Medicin

Mogens Grønvold, medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Palliativ Medicin 

Per Sjøgren, medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Palliativ Medicin

Randi Bligaard Madsen, formand for Sygeplejeetisk Råd

Tove Videbæk, formand for Hospice Forum Danmark

Henrik Stubkjær, biskop

Hassan Neffaa, formand for Det Islamiske Trossamfund

Bent Lexner, forhenværende overrabbiner for Det Mosaiske Trossamfund

Erik Meier Carlsen, buddhist og tidligere chefredaktør ved Information og BT

Pirapaharan Navaratnam, hindu og redaktør på hjemmesiden: www.hinduismen.dk

Hans Holmsgaard, praktiserende læge, initiativtager

Kontakt: hans.holmsgaard@gmail.com, tlf. 97831257 / 97831066, mobil 40618257

Tilføjelse:

Christian Borrisholt Steen, medlem af Det Etiske Råd, Master i Etik og Værdier i Organisationer 

Lisbet Due Madsen, Hospiceleder, Arresødal Hospice

Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission og valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke

Brian Christensen, landssekretær i Evangelisk Luth

Connie Lilleholt Vibe, læge i palliatvt team Vejle og på Sct. Maria Hospice, Vejle