Kære Mette Hansen.

Mange tak.

Venlig hilsen

Hans Holmsgaard

Fin hjemmeside, dejligt med mennesker som dig...

Kære Jytte Jensen.

Mange tak.

Venlig hilsen

Hans Holmsgaard

Dejlig hjemmeside om et svært emne, dejligt at se sådan en side som hjælper folk! Super arbejde

Kære Max Munch.

Tak for din hilsen.

Underskriftsindsamlingen er færdig, men tak for din støtte til projektet.

Venlig hilsen

Hans Holmsgaard

Tak for arbejdet med hjemmeside og erklæring. samt dit foredrag på Torvets højskole i september. Vil gerne underskrive erklæringen, hvis du fortsat samler.

Kære Kis Hansen.

Mange tak for din fine kommentar.

Venlig hilsen

Hans Holmsgaard

Kunne ikke forsætte under under kommentarer så derfor forsætter jeg her, når man bliver alene som jeg blev er det vigtigt, som du skriver forsat at skønne på det liv man får, vi flyttede fra Vestjylland til Århus hvor vi kom fra og hvor jeg stadig bor.
Jeg har 5 sønner, hvoraf 2 er fulgt i deres fars fodspor, den ældste at dem Troels er i dag chef for lægehelikopteren flyver ofte selv og har selvsagt landet på din parkeringsplads er jo født og opvokset i Vestjylland og bevidst om nødvendigheden af helicopteren
efter de små sygehuset alle er nedlagt. Min yngste søn Mads var i 7 år formand for lægeforeningen og er som du modstander af aktiv dødshjælp hvilket han gjorde og stadig gør meget ud af. Jeg følger naturligvis udviklinger nøje, og acceptere nu et liv alene,
med alle de glæder og sorger der er ved et aktivt liv mine bedste hilsener Kis Hansen

Kære Irene Dam.

Mange tak for dit indlæg, som jeg er meget enig i.

Jeg synes, at erfaringerne fra udlandet er skræmmende.

Venlig hilsen

Hans Holmsgaard

- tror ikke man altid tænker sig om ift denne dybt problematiske diskussion men bliver følelsesmæssigt påvirket ift tanken om, at mennesker ligger med ubærlige lidelser, og det vil man gerne have afsluttet....... Har en tro på, at man i dag er i stand
til at smertedække langt størstedelen af de lidelser vi kommer ud for - måske afkorter det livet en anelse, men jeg ser ikke dette som aktivt af hjælpe nogen til at dø men at lindre.....

Og så finder jeg det meget bekymrende - ja faretruende, hvis det bliver sådan, at tilskud til sygehuse/hospice/behandlingssteder m.v. bliver betinget af, at man yder aktiv dødshjælp..... Et sådant samfund løber mig koldt ned ad ryggen.

Kære Maggie.

Mange tak for din besked.

Uanset, om du går ind for dødshjælp eller ej, så har din beslutning betydning for andre mennesker. Hvis dødshjælp blev gjort lovlig i Danmark, ville mange mennesker, der føler sig til besvær, kunne blive presset til at bede om dødshjælp. Det vil jeg gerne være
med til at forhindre.

Selv om den palliative - lindrende - behandling kan blive bedre, kan vi desværre ikke udrydde al lidelse. Jeg vil ikke være med til at fjerne lidelse ved at slå den lidende ihjel.

Jeg ønsker på ingen måde at bagatellisere din lidelse, men mener heller ikke, at jeg stiller vanvittige krav til dig. Derimod synes jeg ikke, det er rimeligt - som nogle mener - at jeg som læge skal forpligtes til at slå mine patienter ihjel, heller ikke selv
om de beder mig om det.

Jeg er ikke bange for døden, som du antyder.

Målet er at leve, til man dør - ikke hverken at forlænge døden eller at afkorte livet.

Venlig hilsen

Hans Holmsgaard

Ja jeg kommer så lidt på tværs her.

Jeg forstår simpelthen ikke behovet for at ville blande sig i andre voksne menneskers beslutninger. Jeg har spurgt ind til det mange gange. Men ingen modstander vil svare.




Modstanderne har lov til at vælge for dem selv, hvis de mener sig i stand til at vide, at de kan køre linen ud ligegyldigt, hvad de havner i.




Jeg ved med mig selv, at jeg ikke kan blive ved. Jeg gennemgår helvedet på jord 24/7 og lever kun for min mands skyld. Smertelindring er umulig - alt er afprøvet de sidste 12 år. Så det argument er udelukket.


Jeg synes ikke om, at der sidder mennesker på restauranter og mennesker der rejser på ferier, der lykkeligt glemmer alt om mig, samtidig med at de har blokeret for at jeg kan sige STOP, inden de tog hjemmefra.


STOP ❗️på en værdig måde, når jeg ikke kan slæbe mig igennem flere dage og ikke kan imødekomme alle de i min optik vanvittige krav, som de raske stiller til mig.



Samfundet kan simpelthen ikke være bekendt at jeg intet har at skulle have sagt.

Jeg føler det er dødsangst og en forkrampet tilgang til det hele. Sorry.

Se også siden på Facebook "Omsorg indtil døden".

Når livet rinder ud for os, har vi brug for støtte, trøst og lindring - ikke "hjælp" til at dø. Vi må fortælle, at der står mennesker parat, der kan give den støtte.

Livet må aldrig komme i en forsvarsposition. Som sygeplejerske og hospicesygeplejerske ser du liv udfolde sig, som aldrig har været udfoldet, lige til det sidste. Lidelsens håb er ikke døden, men passion. Passion for at lindre lidelse og passion for livsmuligheder.
"Det har været den bedste tid i mit liv" sagde en kvinde på Hospice. Hun fik fortalt sin livshistorie, om et liv, som hun ikke troede var værd at fortælle om. Mennesker er ifølge personalismen værdigt, relationelt og engageret. Selvbestemmelse kan ikke kompensere
for de værdier og er dybest set en illusion.

Kære Hans Holmsgaard. Tak fordi du har startet denne vigtige debat. Vi har givet udtryk for vores holdning sådan https://www.youtube.com/watch?v=rCI8IX1f93Q&list=UUHJo9y2Ud0JbK9yx-cIORZw

Hilsen Jutta og Birger

Livskvalitet kan ikke måles og fremtiden kan ikke forudsiges. Derfor skal vi aldrig ende et liv for et andet menneske. Og aldrig tillade den glidebane det er, at vurdere om mennesker har værdige liv, altså om mennesker er værdifulde nok til at leve. Vi
skal kæmpe for livet og aldrig tillade og hjælpe døden.

Ca. 70% af Danmarks voksne befolkning går efter sigende ind for aktiv dødshjælp. Er der nogen der har spurgt de uhelbredeligt syge, om de ønsker aktiv dødshjælp? Selv mennesker, hvis eneste livsfunktion er at kunne blinke med det ene øje, giver udtryk
for, at de har et meningsfuldt liv.

Godt initiativ og fin erklæring!